Steele får sin Wembley-optræden

Luke Steele har om nogen været manden bag Barnsleys overraskende ridt til FA Cup-semifinalen med store præstationer mod både Liverpool og Chelsea. Steeles…

Luke Steele har om nogen været manden bag Barnsleys overraskende ridt til FA Cup-semifinalen med store præstationer mod både Liverpool og Chelsea.

Steeles lejeaftale udløb imidlertid for nylig, og et spørgsmål om hvem der skulle betale lønnen truede med at ødelægge alt for Steele. Nu er de to klubber dog blevet enige om en aftale, der gør, at Steele kan returnere til Oakwell som lejesvend resten af sæsonen. Til sommer bliver skiftet desuden gjort permanent.

Dermed er Steeles tid på The Hawthorns reelt set ovre. Steele fik aldrig etableret sig efter skiftet fra United til West Bromwich, som målmanden foretog i forbindelse med, at United fik fat i Tomasz Kuszczak i sommeren 2006.

Hvis Steele leverer flere mirakler i målet og er med til at ekspedere Cardiff ud i FA Cup-semifinalen, er det ikke sikkert, han får lov at spille finalen. Hvis West Bromwich bliver modstanderen i den kamp vil Steele nemlig automatisk være spærret.

Forrige artikel

Carrick droppes helt af Capello

Næste artikel

Optakt: Manchester United – Liverpool

ANNONCE