Sæsonen blev indledt i høj klasse, da Den Glade Gris lagde lokaler til sæsonens første United-kamp i Premier League-regi.
På forhånd havde ejeren lovet, at hvis der kom over 40 mennesker til denne kamp, så ville han i resten af sæsonen altid holde åbent når United spillede, også selvom det var uden for den normale åbningstid.
Og allerede da der blev åbnet klokken 13 var der op imod 30 gæster, som alle blev budt på et gratis shot, da de ankom.
Herefter kom folk dryssende ind og ved kampstart blev der i baren talt over 100 mennesker på pubben.
Under kampen blev der fyret godt op for United-sangene og de mange mål i kampen ødelagde på ingen måde stemningen.
Efter kampen forlod størstedelen pubben, men mange blev alligevel tilbage og fejrede sejren mens man på skærmen kunne se City blive ydmyget af Chelsea.
Næste kamp er på onsdag og denne bliver selvfølgelig også vist på Den Glade Gris klokken 21 til – forhåbentlig – endnu en festdag i Uniteds favør.