Store profiler er på vippen til Sheffield United-kampen

Flere stamspillere er tvivlsomme til onsdagens Premier League-opgør mod Sheffield United. Det siger Erik ten Hag på pressemødet op til kampen.

Bruno Fernandes, Marcus Rashford, Alejandro Garnacho og Scott McTominay. Alle fire spillere risikerer at gå glip af onsdagens møde med Sheffield United på Old Trafford. Sådan lyder det fra Erik ten Hag på pressemødet op til kampen.

Det er skavanker fra søndagens drama på Wembley, der stadig plager de fire toneangivende spillere.

– Vi fik et problem med Garnacho. Det var derfor, vi tog ham ud under kampen. Men jeg tror, han klarer den.

– Vi skal vurdere Scott McTominay i dag (tirsdag, red.). Det er virkelig tvivlsomt. Marcus Rashford er også tvivlsom, og så var der et problem med Bruno Fernandes hånd. Men jeg tror, han når at blive klar, siger Erik ten Hag.

Der er derfor forhåbninger om, at Bruno Fernandes og Garnacho kommer i spil, mens det er mere usandsynligt, at McTominay og Rashford når at komme sig.

Der er kampstart på Old Trafford onsdag aften kl. 21:00.

Optakt: Den dårlige eftersmag skal skylles væk

Forrige artikel

Erik ten Hag kalder mediernes dækning for »pinlig« og »en skændsel«

Næste artikel

Onsdagens rygter

ANNONCE