Syng sorgerne væk

Først måtte vi lide et nederlag til Chelsea. Så måtte vi se vore helte ryge ud af Champions League. Som om det ikke var nok, måtte vi også se “De Røde…

Først måtte vi lide et nederlag til Chelsea. Så måtte vi se vore helte ryge ud af Champions League. Som om det ikke var nok, måtte vi også se “De Røde Djævle” spille uafgjort mod Blackburn.

Vi United-fans trænger efterhånden snart til noget opmuntring. Det giver vi her på OldTrafford.dk dig muligheden for på lørdag.

Der er det nemlig tid til at vise, at de seneste resultater har været svipsere. Og hvilken bedre måde at gøre det på, end at slå Manchester City på egen bane. Resultatet kan vi ikke gøre meget ved, men vi kan give dig en hyggelig eftermiddag i selskab med andre United-fans i Odense.

Lørdag d. 17. april kl. 13.45 byder Manchester City op til dans på City of Manchester Stadium. I den forbindelse er OldTrafford.dk vært ved et arrangement på Kick Off Sportspub, Overgade 45 i Odense Centrum.

Her vil flere af folkene bag hjemmesiden dukke op. Der vil være åbent for United-fans fra kl. 11.30, mens resten af pøblen først får adgang kl. 13. Inden kampen kan du quizze om Manchester United, hvor Kick Off Sportspub stiller præmier i baren på højkant.

Da vi gerne vil have en idé om, hvor mange, der har lyst til at deltage, må interesserede gerne sende en mail til danni@oldtrafford.dk. Tilmeldingen er ikke bindende, men det er nødvendigt for os at vide, hvor mange vi cirka kan forvente.

Under alle omstændigheder vil crewet være at finde på Kick Off under kampen. Vi behøver derfor kun at vide, hvorvidt du/I kan komme til arrangementet før.

Det er også muligt at melde sig til på Facebook.

Forrige artikel

Sunderland kampen skifter dato

Næste artikel

Ferguson hædrer Cantona

ANNONCE