Take it or leave it: United vil give £80 millioner for Sancho

Ifølge Manchester Evening News har United lagt et “alt eller intet”-tilbud for Jadon Sancho, som ligger på 80 millioner pund.

Efter flere ugers stilstand er Jadon Sancho sagaen for alvor blusset op igen i denne uge. Først blev det gjort klart, at Sancho ikke ville blive solgt billigt, herefter ville Sancho gerne tilbage til England, og nu har United eftersigende lagt et bud på englænderen.

Ifølge Manchester Evening News har man lagt et “take it or leave it”-tilbud på Sancho, som eftersigende ligger på 80 millioner pund. Det er gjort klart, at United ikke ønsker at betale overpris efter coronavirussen har påvirket transfermarkedet så kraftigt, som den har.

Der er dog intet, der tyder på, at Borussia Dortmund – i hvert fald i denne omgang – vil gå særlig meget på kompromis for Jadon Sancho. Dortmund vil gerne have 100 millioner pund, men hvis de skal tjene på Sancho denne sommer, kan det være nødvendigt, specielt, hvis Sancho selv presser på.

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Podcast: Uniteds afgørende uge

Næste artikel

Solskjær bør bænke de Gea og starte Romero

ANNONCE