Ten Hag: De vil hæve baren

I et længere interview ytrer Erik ten Hag sig positivt om klubbens nye struktur og påpeger, at man er nødt til hele tiden at lægge på.

Foto: Michael Steele/Getty Images

Manchester Uniteds hollandske manager, Erik ten Hag, sluttede 23/24-sæsonen af med en sejr i FA Cup’en, og i sidste uge forlængede klubben kontrakten med Ten Hag, så den løber til 2026.

Siden Sir Jim Ratcliffes indtog i klubben, er der sket rigtig mange ting, og i et interview forud for pre-seasonen uddybede Erik processen, da han blev spurgt, om han var spændt på fremtiden.

– Meget, ellers ville jeg ikke have forlænget min kontrakt, fortæller Ten Hag og fortsætter:
– Jeg har været her i to år nu. Som jeg tidligere har nævnt, kom jeg her for at vinde, for at vinde titler og trofæer. Vi har allerede vundet to trofæer efter en seks år lang tørkeperiode, så vi er på rette vej. Nu, med det nye ejerskab, der kommer ind, kan de hjælpe os.

Tidligere på sommeren kom Dan Ashworth til klubben og han er nu begyndt at arbejde sammen med Jason Wilcox, der har været teknisk direktør siden midten af april. Begge medbringer stor erfaring inden for sporten, og Ten Hag mener, at deres ekspertise giver et solidt grundlag for mange områder fremadrettet.

– Vi er meget glade for, at vi omkring fodbolden og førsteholdet har en stærk struktur, der vil støtte os. De er virkelig støttende, og det vil hjælpe os på mange måder, såsom i scouting og rekruttering samt i de medicinske og præstationsafdelinger. De vil hæve barren.

Ny energi 

Ten Hag har på sine to år i klubben vundet to trofæer, Carabao Cup’en og FA Cup’en.

Ligesom, at klubbens nye direktører vil hæve barren, er Ten Hag ligeledes ambitiøs i forhold til at blive ved med at lægge på, så man konkurrerer om større trofæer.

– Vi ved, det ikke kommer natten over; vi skal arbejde for det. Vi er ambitiøse, så vi skal hæve vores standarder dag for dag, og forbedre os hver dag. Hver gang, skal vi sige til os selv; godt er ikke godt nok. Vi skal gøre det bedre, fortæller den hollandske manager.

Hollænderen mener, at der stadig er en del arbejde, der skal gøres for at hjælpe klubben med at blive seriøse kandidater til Premier League-titlen igen.

Sammen med den nye struktur omkring holdet og de tiltag, der er i gang på Carrington, er manageren optimistisk i forhold til fremtiden.

– Det er en proces, der tager tid, og vi arbejder på det, men jeg ved, at med setup’et i klubben, med ændringerne i strukturen og ændringerne i infrastrukturen her omkring Carrington, vil vi være klar til fremtiden. Vi vil forbedre os.

– Du kan mærke det her, det giver en ny energi, det giver en ny dynamik, og det vil hjælpe os med at nå vores mål. På kort sigt forbliver det det samme: vi vil vinde hver kamp, og vi har set, at vi er i stand til at slå alle, slutter Ten Hag.

Skriv et svar
Forrige artikel

Overblik: Her skal United-spillere i aktion ved EM – semifinaler

Næste artikel

Medier: Bud på ung franskmand accepteret - overvejer tredje bud på Branthwaite

ANNONCE