Manchester United tabte til eftermiddag med 7-0 til Liverpool.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Derfor var Manchester United-manager Erik ten Hag ikke synderligt tilfreds, da han umiddelbart efter kampen talte med pressen.
– Man kan tabe en kamp, men ikke på denne måde, fortæller Erik ten Hag til beIN Sports og fortsætter.
– Anden halvleg var uprofessionel, og det må ikke ske. Det må vi tale om.
I Erik ten Hags øjne var dagens nederlag et udtryk for et kollektiv, der fejlede.
– Det handlede ikke om en eller to spillere – det var hele holdet. Jeg så 11 individer, som tabte hovederne og ikke holdt sig til planen. Det er uprofessionelt, og det er ikke Manchester United (værdigt, red.).
– Vi skuffede fansene, og det er det, som gør mig mest irriteret.
Erik ten Hag forsikrer dog, at Manchester United har tænkt sig at vende tilbage til den gode form, som mandskabet på det seneste har befundet sig i.
– Vi må genstarte, og vi er kommet tilbage mange gange før. Vi kommer tilbage, forsikrer hollænderen.
Tidligere på sæsonen løb United ind i en 4-0 ydmygelse mod Brentford. Erik ten Hag mener ikke, at de to opgør er direkte sammenlignelige.
– Det var en stor overraskelse for mig, at vi efter halvlegen gav kampen væk med dårlige beslutninger på bolden.
– Der er stor forskel ift. Brentford. I dag mener jeg, at vi var bedre i første halvleg og skabte de bedste chancer.
United indtager fortsat 3. pladsen i Premier League efter dagens nederlag med 49 point. Liverpool har 42 point på 5. pladsen.
📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk
➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her
Fuldstændig enig med ETH, en anden halvleg hvor holdet lignende nogen der havde glemt, hvorfor de overhovedet var kommet til Liverpool, det var sgu vildt at være vidne til..
We will be back..
❤️🖤GGMU FOREVER ❤️🖤