Hentet fra United.no:
Sir Jim Ratcliffe og Ineos har i denne uge været på besøg på Carrington og Old Trafford, hvor det blandt andet er blevet rapporteret om et længere møde med Erik ten Hag.
På torsdagens pressekonference bekræftede Ten Hag, at der var sat tid af til et længere samtale, som United-manageren var meget tilfreds med.
– De (samtalerne) har været meget positive, det må jeg sige. Vi havde et langt møde, hvor vi sad sammen i mange timer, om flere udfordringer, som vi var enige om. Det var meget positivt fra begge sider.
– Jeg kan sige, at det var et meget konstruktivt møde, og vi ser frem til at arbejde sammen.
Sir Dave Brailsford som er leder af sportsindsatsen til Sir Jim og Ineos, har allerede haft sin første dag på job i United, og flere navne forventes at blive introduceret i ledelsen.
Ten Hag forventer at se flere ændringer i klubstrukturen, selvom det selvfølgelig stadig er meget tidligt i processen.
– Det er stadig ikke gået så lang tid, og tingene skal stadig på plads. De er kun lige kommet ind, og skal selvfølgelig introducere sig.
– Men de har gode ideer, og så må vi se, hvad vi kan integrere sammen, og så vil vi arbejde sammen. Men man kan ikke sige så meget efter bare én dag.
– De har givet mig nogle (ideer). Vi har haft vores samtaler om tilgang og strategier. Jeg tror, vi vil finde ud af det her.