Tevez dementerer rygter om utilfredshed

Carlos Tevez, der sidste år scorede 13 mål for United, er ellers startet det meste af denne sæson på bænken. I et interview med The Sun kunne man således…

Carlos Tevez, der sidste år scorede 13 mål for United, er ellers startet det meste af denne sæson på bænken. I et interview med The Sun kunne man således læse, den argentinske landsholdsspiller give udtryk for, at han var utilfreds med pladsen som bænkevarmer, og at det er med til at forringe hans spil.

Men det har han aldrig sagt. Sådan lyder ordene nu fra hovedpersonen selv, der hævder, at han er blevet fejlfortolket:

”Jeg har aldrig givet nogle interviews, hvor jeg siger, at jeg har svært ved at spille i Premier League. Jeg elsker at spille i Premier League, og jeg er meget glad i United.” Udtaler den 24-årige angriber og fortsætter:

”Jeg vil gøre alt for at vinde med holdet, og så er det ligegyldigt, hvor jeg spiller på banen. Jeg aner virkelig ikke, hvor disse udtalelser stammer fra. Jeg har aldrig givet udtryk for, at min form er dårlig, eller at jeg har problemer med Premier League generelt.”

Tevez er, som tidligere nævnt, en af de mest populære spillere på Old Trafford. Hans lejekontrakt med de engelske mestre udløber dog til sommer, og det er endnu uvist, om klubben køber ham fri af denne.

Forrige artikel

Edwin: Dette var den rette afslutning

Næste artikel

Ferdinand: Berbatov gør Rooney bedre

ANNONCE