The Athletic: United henter tidligere engelsk landsholdsmålmand

Ifølge The Athletic vil den tidligere engelske landsholdsmålmand Jack Butland gennemgå et lægetjek torsdag for at gennemføre et skifte til Manchester United.

Manchester United ser ud til at have fundet målmanden, der skal lukke hullet i truppen, efter at Martin Dubravka for nylig blev kaldt tilbage til sin ejerklub Newcastle.

29-årige Jack Butland ligner en kommende United-spiller. Det skriver det troværdige medie The Athletic torsdag formiddag.

Ifølge mediet er englænderen til lægetjek torsdag for at gennemføre et skifte til Old Trafford. Der er tale om en lejeaftale frem til sommer.

Butland blev i begyndelsen af det seneste årti spået en stor fremtid. Flere engelske medier anså ham som den næste store engelske målmand.

Spoler vi tiden frem til i dag, agerer englænderen andenmålmand i Crystal Palace, som han kom til i oktober 2020 efter flere år som førstemålmand i Stoke City.

Den 29-årige keeper har ni kampe på cv’er for det engelske A-landshold i perioden 2012-2018.

Forrige artikel

To United-spillere nomineret til månedens spiller i Premier League

Næste artikel

Podcast: Nytårsspecial 2022/2023

ANNONCE