Med både Luke Shaw og Tyrell Malacia ude med skade og Brandon Williams på leje i Ipswich på et lejeophold, befinder Manchester United sig nu i en situation, hvor antallet af venstrebacker er forsvindende lille. Faktisk er unge og forholdsvis uerfarne Alvaro Fernandez eneste deciderede venstre back i førsteholdstruppen og derfor stillede man med Diego Dalot, der primært spiller højre back, på positionen i lørdagenes sejr over Nottingham Forrst.
I følge The Athletics journalist, Pol Ballús, der primært dækker Barcelona, har Manchester United derfor forhørt sig om den 25-årige Marc Cucurella, der endnu ikke har fået spilletid under Mauricio Pochettino i indeværende sæson. Ballús melder, at der vil være tale om et lejeophold.
Cucurella kom til Chelsea fra Brighton sidste sommer og før det spillede han perifært for Barcelona, hvorfra han har været lejet ud til henholdsvis Eibar og Getafe.