Tidligere United-keeper gået bort

Den tidligere Manchester United-målmand Pat Dunne gik bort fredag, 72 år gammel.

Patrick Anthony Joseph Dunne blev født den 9. februar 1943 i Dublin. Han startede karrieren hos Dublin-klubben Stella Maris. Som 15-årig rejste Dunne til prøvetræning i Manchester United, men måtte skuffet rejse tilbage igen over det irske hav uden en kontrakt på lommen.

Tre måneder efter prøvespillet hos United, inviterede Everton, der nu havde den tidligere Manchester United anfører Johnny Carey som manager, Dunne på et nyt træningsophold i England. Efter endnu et ophold tilbød de ham en amatør kontrakt i januar 1959, og fire måneder senere udmøntede det sig i en professionel kontrakt.

Opholdet var dog ingen succes, da konkurrencen for den unge målmand var for hård, og han returnerede igen to år senere i 1962, da Shamrock Roveres tilbød ham en kontrakt. Hos Shamrock vandt han den irske pokal turnering.

Opholdet på den grønne ø varede denne gang i to år, inden Manchester United købte ham for 10.500 £ i maj 1964. Ironisk nok debuterede han på Goodison Park mod hans tidligere arbejdsgiver i en kamp der endte 3-3 den 8. september 1964. Herefter spillede han samtlige liga, FA Cup og Inter Fairs Cup kampe i 1964/65 sæsonen, som var en sæson hvor United vandt det engelske mesterskab og nåede semifinalen i de to pokal turneringer.

I den efterfølgende sæson startede han også i målet, men mistede tidligt pladsen til David Gaskel for at erobre den igen, inden han mistede den endelig denne gang til nordireren Harry Gregg. Han spillede sin sidste kamp i United trøjen i liga cuppen den 14. september 1966 ude mod Blackpool .

Efter 67 kampe for Manchester United blev han solgt til Plymouth i 1967 for 5000 £. Sidenhen spillede han for Shamrock Rovers, Thurles Town, inden han sluttede i Shelbourne.

Pat Dunne døde den 25. september, 72 år gammel. 

Få Manchester Uniteds nye fodboldtrøjer med Martial, Memphis, Rooney osv. på ryggen

Forrige artikel

- Vi kan slå alle

Næste artikel

U18: Rashford sikrede sejren

ANNONCE