Den 19-årige danske spiller i Manchester United, Mads Timm, blev idag sat under anklage, da han sammen med sin holdkammerat, Callum Flanagan, 18, mødte op til retsagen efter et biluheld tilbage i januar, skriver Manchester Evening News.
De to unge United-spiller var hevet i retten efter et biluheld tilbage i januar måned, hvor Flanagan kørte galt i sin bil nær Uniteds træningsanlæg i Carrington.
Mads Timm kørte angiveligt i bilen foran og havde ikke nogen direkte indblanding i biluheldet, som blandt andet forvoldte skader på Flanagans medpassager, Phil Marsh, som også spiller i United.
Kvinden i den anden bil måtte ligeledes køres til hospitalet efter uheldet.
Underretten i Trafford, Greater Manchester, valgte at tiltale de to spillere for farlig kørsel før de blev løsladt på kaution.
Sagen blev herefter udskudt til den 30. september.