Tirsdagens rygter: Anfører og træner på vej væk?

I dag florerer der et bestemt rygte, som de fleste United-fans nok gerne vil have skudt til hjørne hurtigst muligt. Derudover handler det om en mulig ny keeper og en succesfuld ungdomstræner, der kan være på vej videre i sit karriereforløb.

Foto: Crystal Pix/MB Media/Getty Images

Tirsdag den 6. maj 2025

Matheus Cunha og Bryan Mbeumo er fortsat de varmeste navne på rygtemøllen. Dette var vi også inde på i gårsdagens rygtebørs, som kan læses nedenfor. Ifølge Foot Mercato er United også fortsat inde i billedet i forhold til Victor Osimhen.

Den anden vej er Bruno Fernandes begyndt at dukke op i rygterne. Ifølge Fabrizio Romano er Al Hilal fast besluttet på at tilknytte den 30-årige portugiser, når transfervinduet åbner. Klubben fra Saudi Arabien skulle se ham som et ‘top target’. Ruben Amorim er dog ikke interesseret i at skille sig af med sin anfører, som sidste sommer skrev under på en kontrakt til 2027 med option på endnu et år.

Romano melder desuden, at United har tilføjet Torinos Vanja Milinkovic-Savic på listen over potentielle keepere til at erstatte Andre Onana, hvis han forlader klubben. Serberen er 28 år og har kontraktudløb i 2026 i den italienske klub. Derudover var han faktisk tilknyttet netop United tilbage i 2014/15-sæsonen.

Manchester Evening News melder, at Adam Lawrence overvejer at forlade Manchester United og søge en ny udfordring. Englænderen har trænet U18-holdet i to sæsoner, hvor det blev til tre trofæer i den første af dem. Før det var han U16-træner i klubben, efter han i januar 2021 ankom fra en stilling som akademichef i Charlton Athletic.

Mandag den 5. maj 2025

Bryan Mbeumo

Bryan Mbeumo har længe været en spiller, som var rygtet videre til større adresser. Han er dog stadig at finde i Brentford, hvor han så sent som i går viste sin klasse.

Den 25-årige angriber kan dog have gang i sin sidste periode som Brentford-mand. I hvert fald, hvis man spørger The Telegraph.

Den britiske avis kunne mandag morgen skrive, at Manchester United er interesseret i camerouneren. De røde drævle skulle være klar til at deltage i ræset om Mbeumo, der rygtes til at være prissat til omkring 60 millioner pund. Det skriver The Telegraph.

Selvom der er fokus på Cunha, så skal interessen i Mbeumo ses seperat. Det er ikke enten eller imellem de to spillere, tilføjer The Telegraph.

Sportsdirekør til United?

I aftes kom det frem på X, at Manchester United skulle være i forhandlinger med PSG’s sportsdirektør, Luis Campos, der stadig ikke har fornyet sin kontrakt med pariserklubben.

De rygter blev til gengæld hurtigt skudt ned af flere journalister. Herunder Fabrizio Romano, der på sin YouTube-kanal i morges fortalte, at han ikke havde hørt om nogen kontakt mellem Campos og United.

Derfor skal United fans ikke forvente, at Campos nødvendigvis er et navn, der bliver en del af United-fremtiden. Alligevel kan United-fans tage med sig videre, at klubben er på jagt efter en ny sportdirektør efter, at Dan Ashworth forlod tidligere på sæsonen.

Stort udsalg i United til sommer

Der kommer utvivlsomt til at ske meget i Manchester United til sommer. Både ind og ud.

Victor Lindelöf har kontraktudløb og bliver ikke forlænget. Det samme gælder Christian Eriksen. 

Derudover, har United en del spillere ude at hænge. Her er både Tyrell Malacia, Antony og Marcus Rashford Eventuelle salgsemner. Det samme er Rasmus Højlund, hvis United får hentet en angriber ind.

The Mirror skrev i morges, at Antony, der pt. brænder La Liga med Betis, skulle være på Atlético Madrids ønskeliste. Avisen skriver desuden, at Atlético Madrid allerede har forhørt sig om brasilianeren. Desuden er Betis også ivrige efter at beholde Antony, men begge klubber venter indtil sæsonen er overstået med formel kontakt. Det skrev The Express i sidste uge.

Så skriver Express også, at Juventus har spurgt Manchester United ind til Rasmus Højlund. Det forventes, at der tages konkret kontakt om en transfer inden længe ifølge rapporteringer.

Skriv et svar
Forrige artikel

Læsernes karakterbog: Garnacho og Amad topper denne gang

Næste artikel

United i endnu en semifinale

ANNONCE