Tom Heaton: Stak halen mellem benene da jeg forlod Sir Alexs kontor

Den tidligere Manchester United-målmand Tom Heaton åbner nu i et interview med Daily Star op for sin afsked med Manchester United og Sir Alex Ferguson.

Forestil dig at du nærmer dig de 24 år, din kontrakt er ved at udløbe, du bliver kaldt ind på Sir Alex Fergusons kontor og han tilbyder dig en kontraktforlængelse. 

Takker du ja eller gør du som Tom Heaton? 

Den nuværende Aston Villa-målmand stod med den beslutning i 2010, da hans kontrakt med Manchester United nærmede sig sin ende. 

Inden da havde han levet et omrejsende liv som ungt talent og reserve i Manchester United med lejeophold i hele 6 klubber, og nu stod han overfor Sir Alex Ferguson, som blev rasende. 

– Det var hvad man kan kalde for et interessant øjeblik. Jeg forstod godt hvad han mente. Jeg havde været der siden jeg var en knægt og nu tilbød han mig en ny kontrakt, som jeg afviste, fortæller Tom Heaton til Daily Star.

– Han blev ikke særlig glad. Han blev rasende, men jeg forstod ham godt. De havde jo investeret meget tid i mig.

– Men jeg vidste hvad der var det rette for mig. Det var en risiko, men jeg var villig til at tage den. Jeg tog halen mellem benene og forlod hans kontor. Jeg blev nødt til det. Det var 100% den rette beslutning, fortæller Heaton til avisen.

Fremfor at skrive under på aftalen, så lod han således sin aftale med klubben løbe ud samme sommer og skiftede herefter til Cardiff City på en fri transfer. Han har siden fået engelske landskampe og spiller nu for Aston Villa.

– Når alt kommer til alt, så skal det siges at han et par uger efter samtalen kaldte mig ind på kontoret igen og sagde, at han altid ville være der for mig og at han respekterede min beslutning. Det betød alverden for mig, lyder det fra Tom Heaton.

 

 

 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Daily Mail: AS Roma vil have Chris Smalling permanent

Næste artikel

Solskjær: Folk forstår ikke, hvor god Martial er

ANNONCE