Top Fergie: Største nederlag

I går så vi på de største sejre, som Sir Alex Ferguson har oplevet med Manchester United, og i dag har vi vendt billedet og vil her bringe Ferguson…

I går så vi på de største sejre, som Sir Alex Ferguson har oplevet med Manchester United, og i dag har vi vendt billedet og vil her bringe Ferguson største nederlag.

“Uheldigvis” har det ikke været muligt at finde videoer af de omtalte kampe. Vi er dog sikre på, at ingen af dem vil blive savnet. De eksisterer sikkert ikke, og det hele er en stor løgn. Det vil vi i hvert fald gerne tro.

Manchester United 1-6 Manchester City, Premier League, 23. oktober 2011
Det største nederlag under Ferguson skal findes for ikke mere end ni dage siden; nemlig kampen mod Manchester City på Old Trafford.

Første halvleg havde ikke givet anledning til de helt store “bekymringer”, på trods af United var bagud med et enkelt mål. Bekymringerne startede først, da Jonny Evans valgte at fælde Mario Balotelli som sidste mand. Det gav march-ordre til nordireren og var startskuddet til en ordentlig røvfuld af de lyseblå bysbørn.

City kunne med lethed bringe sig på både 2-0 og 3-0, hvorefter Darren Fletcher fik reduceret i det 81. minut og bragt lidt ære tilbage. Desværre for United blev alle tanker om forsvarsspil glemt, og på bare tre minutter i dommerens overtid gjorde City det til hele 6-1. Ydmygelsen var total.

Her på redaktionen prøver vi stadigvæk at glemme kampen.

Newcastle 5-0 Manchester United, Premier League, 20. oktober 1996
Sæsonen forinden havde United afvist Newcastles forsøg på at blive engelske mestre. Dette på trods af deres forspring på 12 point så sent som i februar måned. Det lykkedes ikke mindst takket være Eric Cantonas comeback i den sæson.

Det var derfor op til United at sætte Newcastle på plads og vise, hvem de sande mestre var. Forinden havde United spillet over ni timers fodbold uden at lukke et eneste mål ind. En imponerende rekord, som desværre skulle blive udvisket på grusomste vis.

Fra første fløjt var der ingen tvivl om, hvem der var mest motiveret af de to hold. Newcastle startede forrygende og slap aldrig taget i kampen. Spillere som David Ginola og Alan Shearer boltrede sig på Uniteds bekostning, og de kunne fortjent gå til pause med en føring på 2-0 efter mål fra blandt andre David Ginola.

Anden halvleg startede lige så dårligt, som første halvleg var sluttet. To hurtige mål fra Les Ferdinand og Alan Shearer slukkede alt håb for et United-comeback. Alt blev endnu værre, da Newcastles belgiske forsvarsspiller, Philippe Albert, elegant lobbede bolden over en sagesløs Peter Schmeichel i Uniteds mål. Vi kan kun gisne om, hvad den store dansker havde af kommentarer til sit forsvar efter kampen.

På trods af ydmygelsen mod Newcastle trak United (igen, igen) det længste strå i mesterskabskampen med syv point ned til Newcastle.

Chelsea 5-0 Manchester United, Premier League, 3. oktober 1999
Der var en tid, hvor der ikke flød oliemillioner omkring Stamford Bridge, og holdet kæmpede bravt for at være med i toppen af Premier League. Det var dog ikke ensbetydende med, at Chelsea var en let modstander, hvilket kampen 3. oktober 1999 bekræftede.

United var ubesejrede i 29 kampe, og man skulle helt tilbage til december 1998 for at finde seneste nederlag. Der var derfor ikke mange, som var overbeviste om, at Chelsea skulle gå hen og få et godt resultat.

United havde det helt store målmandshåb, Massimo Taibi, stående imellem stængerne. Det skulle man dog hurtigt komme til at fortryde, og Taibi stod sin måske værste kamp i sin korte United-karriere.

Taibi skulle allerede gøre sig uheldigt bemærket i det første minut af kampen. Et dårligt timet forsøg på at bokse bolden væk gav Chelseas Gus Poyet muligheden for at score i et gabende tomt mål. Et kvarter senere gjorde Chris Sutton det til 2-0.

Ondt blev gjort værre, da Nicky Butt modtog det røde kort i midten af første halvleg, og der var nu banet vej for Chelsea. Kort inde i anden halvleg blev det til 3-0 og 4-0 efter Poyets anden scoring og et selvmål af Henning Berg. Prikken over det berømte “i” blev sat af indskiftede Jody Morris med ti minutter igen.

Et grimt ar efter 29 kampe som ubesejret og en kamp, man hurtigt vil glemme.

Manchester City 5-1 Manchester United, First Division, 23. september 1989
Det er aldrig sjovt at tabe i fodbold og slet ikke til lokalrivalerne. Desværre for United og Ferguson var det netop det, der skete i den daværende engelske førstedivision, da United var på besøg på Maine Road.

City var netop returneret til den bedste engelske række, mens United havde brugt de forgangne sæsoner på at forsøge at kæmpe sig tilbage på tronen som Englands bedste hold. City havde dog ingen planer om at gøre livet lettere for United.

Allerede fra start var der intens stemning på tribunerne, og der udbrød slåskamp, da et par hundrede United-supportere havde sneget sig ind på hjemmeholdets tribune.

Kampen blev forfærdelig for United, og kun en enkelt scoring fra Mark Hughes kunne redde lidt af æren, mens målene fløj ind bag Jim Leighton i United-målet.

Manchester United og 0 – 4 nederlagene
På en “femteplads” har vi flere kandidater. Under Ferguson har United flere 4-0-nederlag på samvittigheden. Senest det skete var på Upton Park, da West Ham sendte United ud af Carling Cuppen med en sæk på 4-0.

Man finder dog også flere prominente navne som Liverpool, Arsenal og FC Barcelona på listen over hold til at slå United med 4-0.

Tottenham Hotspur 4 – 0 Manchester United, First Division, 4. maj 1987.
Nottingham Forest 4 – 0 Manchester United, First Division, 2. maj 1990.
Liverpool 4 – 0 Manchester United, First Division, 16. september 1990.
Barcelona 4 – 0 Manchester United, Champions League, 2. november 1994.
Arsenal 4 – 0 Manchester United, League Cup, 5. november 2001.
West Ham 4 – 0 Manchester United, League Cup, 30. november 2010.

Dette var anden del af vores kavalkade, og i den mere triste ende. I morgen vil vi give vores bud på, hvem vi mener, har været Sir Alex Ferguson bedste indkøb.

Listen er baseret på kriterierne: 1. målforskel, 2. antal scorede mål, 3. vigtigheden af kampen.

Forrige artikel

Artikel: Ferguson og talentarbejdet

Næste artikel

Nani, Rooney og Fergie blandt de nominerede

ANNONCE