Francesco Totti har sloges med en knæskade på det seneste, men lørdag aften kunne man drage et lettelsens suk. Totti spillede således, da Roma fik 1-1 mod Cagliari.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Totti sørgede endda for udligningen på et frispark, men tilbage i omklædningsrummet efter de 90 minutter blev det pludselig et dyrt mål for Roma. Totti pådrog sig i kampens hede nemlig en muskelskade, og søndag bekræftes det fra Romas side, at trøjen med nummer 10 ikke kommer i brug til tirsdagens kamp mod United.
Der er sågar spekulationer om, at Tottis problemer også vil holde ham ude af returkampen på Old Trafford, der løber af stablen onsdag i næste uge.