TV3+ viser ikke Sporting-United – TV 2 Sport sender forskudt

Når United tager hul på denne sæsons Champions League-kampagne og tørner sammen med Sporting Lissabon på Estadio Jose Alvalade XXI onsdag den 19….

Når United tager hul på denne sæsons Champions League-kampagne og tørner sammen med Sporting Lissabon på Estadio Jose Alvalade XXI onsdag den 19. september klokken 20.45, bliver det uden direkte tv-transmission på de store danske tv-kanaler.

For desværre viser hverken TV3+ eller TV 2 Sport kampen direkte. TV3+ transmitterer i stedet opgøret mellem Barcelona og Lyon, mens TV 2 Sport har valgt at vise Christian Poulsens Sevilla, der gæster Nicklas Bendtners Arsenal på Emirates Stadium.

Man skal dog ikke fortvivle helt. For de heldige United-fans, der kan tage den norske Viasat-kanal, Viasat4, kan nemlig se kampen direkte der, mens alle dem, der kun kan tage TV 2 Sport, må slå sig til tåls med at vente til lidt senere og se kampen forskudt fra klokken 23.00, eller dagen efter klokken 12.15.

TV3+ har valgt United helt fra og sender som sin anden kamp “danskermødet” mellem Arsenal og Sevilla fra klokken 00.00.

Forrige artikel

Sir Alex bekræfter: Rooney tilbage på træningsbanen

Næste artikel

Skyldig i overfald på Fergie

ANNONCE