Borussia Mönchengladbach kunne allerede i slutningen af sidste sæson afsløre, at de havde sikret sig 19-årige Joshua King på en lejeaftale.
Den norske angriber blev imidlertid skadet, hvorfor aftalen røg i vasken. Men den tyske traditionsklub har endnu ikke opgivet at hente ham. Det skriver Click-Manchester.com.
Således skulle Mönchengladbach have informeret Manchester United om, at de stadig er meget interesseret i at leje King, når han er sin skade kvit.
Joshua King, der i sidste sæson var lejet ud til Preston North End, bliver betragtet som et af de største angrebstalenter hos de engelske mestre.