U18: Nederlag i Newcastle

Uniteds u18-hold tabte i går med 1-0 i Newcastle, i en kamp hvor kraftig vind gjorde det svært at spille ordentlig fodbold.

Kraftig vind påvirkede gårsdagens u18-opgør mellem Newcastle og United i det nordøstlige England. Den kraftige vind gjorde det svært for begge hold, og der kom aldrig rigtig gang i det tekniske spil for nogle af holdene.

Newcastle bragte sig foran i starten af anden halvleg, og selv om United havde flere fine muligheder for at udligne, lykkedes det ikke. Mitchell, Harrop, Willock og Rashford kunne alle have scoret, men manglede den sidste skarphed foran kassen.

Umiddelbart efter pausen kunne United have fået et straffespark, men selv om Rashford blev nedlagt i feltet, forblev dommerens fløjte tavs.

United er stadig nummer fire i puljen, og skal næste weekend møde Bolton hjemme på Carrington. 

Newcastle u18 1 – 0 United u18: Dean Henderson; Ro-Shaun Williams (88′ Tyler Reid), Axel Tuanzebe, Ryan McConnell, Cameron Borthwick; Marcus Rashford (83′ Ben Barber), Sean Goss, Joshua Harrop, Demetri Mitchell, Matthew Willock; Ashley Fletcher.

Ubenyttede reserver: Joel Pereira, Oliver Rathbone.

 

Forrige artikel

Liverpool skræmmer ikke Moyes

Næste artikel

Startopstillingen mod Liverpool

ANNONCE