U18: Skidt start for talenterne

Uniteds u18-mandskab har fået en resultatmæssig skidt start på sæsonen.

Uniteds u18-talenter startede sæsonen sidste uge, med en tur til Birmingham, hvor West Bromwich tog i mod Paul McGuinness og hans unge tropper. Det endte med 1-1, i en kamp hvor United gav debut til DJ Buffonge, der netop er hentet i Fulham.

United havde desuden Thomas Sang med som højreback, han var på prøve, og dækkede ind i den højre del af forsvaret, hvor United var hårdt ramt af skader. Desuden var der comeback til Tosin Kehinde på midtbanen, der missede hele sæson med dels nogle papirproblemer og dels grundet en rygskade.

I dag skulle United så spille første hjemmekamp. Everton kom på besøg, og det var en kamp som gæsterne dominerede i lange perioder. Uniteds forsvarsspil var forrygende sidste sæson, men var i dagens kamp mildest talt ringe. Man tillod Everton at komme for let igennem til chancer, og 1-3 kunne være blevet meget værre.

Det var dog United som kom foran i dagens opgør, takket være en fremragende frispark af Callum Gribbin, der med venstrefoden lagde bolden op i krogen. Men et straffespark og yderligere et par scoringer fra gæsterne, betød at de kunne rejse hjem til Merseyside med alle tre point i tasken.

Næste opgør for u18-holdet er på fredag, hvor Derby kommer på besøg.

WBA – UNITED: Oliver Byrne; Thomas Sang (78′ Lewis Thompson), Ro-Shaun Williams, Jimmy Dunne, Ethan Hamilton; Callum Whelan, Tosin Kehinde (69′ Jake Kenyon), DJ Buffonge, Zak Dearnley; Callum Gribbin, Marcus Rashford.

Reserver: Dorrington, Tanner, Diedrick-Roberts.

UNITED – EVERTON: George Dorrington; Tyler Reid, Ro-Shaun Williams, Jimmy Dunne (54′ Charlie Scott), Ethan Hamilton; Tosin Kehinde (74′ Tyler Warren), DJ Buffonge (74′ Jake Kenyon), Callum Whelan; Callum Gribbin, Zak Dearnley, Marcus Rashford.

Reserver: Byrne, Diedrick-Roberts.

Køb den nye Manchester United-trøje hos Unisport.dk eller hos Sportmaster.dk 

Forrige artikel

Januzaj: Jeg er ikke på vej væk

Næste artikel

Van Gaal: Vi er klar til Brugge

ANNONCE