U18: Storsejr over Newcastle

Uniteds unge talenter leverede en forrygende præstation i går, da de på udebane sænkede Newcastle med 7-1.

Uniteds u18-hold har fået en blandet start på sæsonen med et par sejre og et par nederlag. I går stod den så på en tur til det nordøstlige England, hvor Newcastle tog imod.

Det første kvarters tid bølgede kampen lidt frem og tilbage, hvorefter United totalt satte sig på spillet. Specielt Mats Møller Dæhli var i hopla og spillede forrygende på midtbanen. Nordmanden havde gang på gang en fod med i chancerne og skabte konstant muligheder for sine holdkammerater.

Efter 17 minutters spil slap James Wilson igennem og bragte United i spidsen. Men det var blot en start, der var meget mere i vente for Wilson.

I minutterne efter scoringen havde Newcastle et par farlige forsøg, som United-keeper Pierluigi Gollini dog på fornem vis tog sig af. Herefter tog James Wilson over igen, og inden for fem minutter scorede den giftige angriber yderligere tre kasser. Dermed var kampen reelt allerede afgjort efter blot 35 minutters spil. Mats Dæhli havde næstsidste fod på to af disse mål.

Lige inden pausen bankede midtbaneslideren Jack Rudge et frispark i nettet, og United gik dermed fortjent til pause med en 5-0-føring.

I anden halvleg skruede United lidt ned for tempoet, og Newcastle kom bedre med i kampen og får endda reduceret kort inde i 2. halvleg.

James Wilson og United var dog ikke færdige, og angriberen scorede sit femte mål efter en times spil på en assist fra Andreas Pereira. Mod slutningen fik indskiftede Kenji Gorre også lov til at deltage i målfesten i Newcastle, da han gjorde det til resultatet 7-1.

16-årige Wilson har tidligere vist sin målnæse, da han forrige sæson i en u16-kamp mod Leeds også scorede fem mål.

Newcastle u18 1 – 7 Manchester United u18

Pierluigi Gollini

Callum Evans – Liam Grimshaw – Patrick McNair – Louis Rowley

James Weir – Ben Pearson – Jack Rudge – Mats Møller Dæhli

Andreas Pereira – James Wilson

Ubenyttede reserver:
Kieran O’Hara, Matthew Wilkinson og Sam Byrne.

Udskiftninger:
45′ Joshua Harrop ind, Louis Rowley ud.
63′ Kenji Gorre ind, Ben Pearson ud.

Målscorere:
17′ 0-1 James Wilson
31′ 0-2 James Wilson
33′ 0-3 James Wilson
35′ 0-4 James Wilson
45′ 0-5 Jack Rudge
49′ 1-5 Cardona-Lopez
61′ 1-6 James Wilson
73′ 1-7 Kenji Gorre

Previous Article

Sir Alex: Klokkeklar udvisning

Next Article

Oplev Manchester United på Old Trafford

ANNONCE