U19: Sejr i bronzekampen

United vandt i dag kampen om tredjepladsen, og sikrede sig dermed bronzemedaljerne ved Nex Lion Cup i Singapore.

Efter nederlaget i fredags til Sporting Lissabon, stod United i dagens bronzekamp overfor værterne fra Singapore, som i deres semifinale havde tabt til Liverpool.

United havde foretaget et par ændringer i forhold til semifinalen, for at få alle mand i aktion, og grundet træthed efter en hård kamp i varmen og den høje luftfugtighed.

Først i anden halvleg kom der gang i sagerne. Declan Dalley var uheldig og gav er straffespark væk, som blev udnyttet af hjemmeholdet, og dermed så United ud til at skulle slutte sidst i turneringen.

Men så slog United til. Med to hurtige scoringer fra James Weir og Mats Dæhli, fik United vendt kampen og kunne trække sig sejrende ud af opgøret. Dæhli var arkitekten bag første mål og scorede selv andet mål.

Bedste for United var, nærmest som sædvanlig i denne sæson, Donald Love, Ben Pearson, James Wilson og norske Dæhli. Specielt Pearson var forrygende på midten i dagens kamp.

Dermed kan McClair, Joyce og truppen rejse hjem til England og holde juleferie, med en godkendt præstation fra Singapore i baggagen.

Singapore u19 1 – 2 Manchester United u19

Pierluigi Gollini

Donald Love – Liam Grimshaw – Declan Dalley – Louis Rowley

Kenji Gorre – Ben Pearson – James Weir – Jack Barmby

Joe Rothwell

Sam Byrne

Bænken:
Jonny Sutherland, James Wilson, Callum Evans, Mats Dæhli, Jack Rudge, Nicholas Ioannou, Patrick McNair.

Udskiftninger:
35′ Mats Dæhli ind, Joe Rothwell ud.
62′ Jack Rudge ind, Kenji Gorre ud.
62′ James Wilson ind, Sam Byrne ud.
62′ Callum Evans ind, Louis Rowley ud.
84′ Patrick McNair ind, Ben Pearson ud.

Målscorere:
53′ 1-0 Singapore u19.
66′ 1-1 James Weir.
69′ 1-2 Mats Dæhli.

Forrige artikel

Ingen januarindkøb i sigte

Næste artikel

Smalling: Nu må vi holde nullet

ANNONCE