Udebanetrøjen for sæsonen 2009/2010 afsløret

Manchester United har i dag afsløret udseendet på sin nye udebanetrøje for den kommende sæson 2009/2010. Ligesom den for nyligt afslørede hjemmebanetøje…

Manchester United har i dag afsløret udseendet på sin nye udebanetrøje for den kommende sæson 2009/2010.

Ligesom den for nyligt afslørede hjemmebanetøje, består designet af en ensfarvet trøje, der har et erindringsmærke på siden og et tydeligt V fra skuldrene til brystet, der leder tankerne hen på klubbens første FA Cup-sejr i 1909.

Første gang trøjen vil kunne ses i aktion bliver torsdag aften, når “de røde djævle” enten møder AC Milan eller Bayern München i Audi Cup.

En af de spillere, der i den kommende sæson nok kommer til at spendere en del tid i den nye trøje, er den franske venstreback Patrice Evra.

“Det er et previlegie at spille for den her klub, og når du putter trøjen på, ved du, at du er nødt til at give dit bedste og vise trøjen respekt,” siger han til ManUtd.com.

“Historie er meget vigtigt i United, og det er en god idé at basere trøjerne på dét. Jeg håber bare, vi kan være succesfulde i dem.”

Ji-Sung Park er enig med Evra:
“Jeg kan specielt godt lide udebanetrøjen – de blå og sorte farver er lidt militær-agtige. Forhåbentlige kan vi være som soldater på banen og vinde hver eneste kamp,” siger han.

Den nye udebanetrøje udkommer officielt den 13. august.

Forrige artikel

Nemanja årets spiller ifølge skandinaviske fans

Næste artikel

Uniteds to nye trøjer

ANNONCE