(Photo by Shaun Botterill/Getty Images)
Selvom Manchester United inden for de næste 5-10 år skifter græsplæne, så sker der stadig ting på Old Trafford.
Fra næste sæson bliver billetterne markant dyrere for fans. En beslutning, der er blevet udskældt meget i medierne og af fans.
Manchester United hæver billetpriserne igen – fans rejser hård kritik
Nu skal fans på Old Trafford så finde sig i endnu mere. Fans på Sir Bobby Charlton Stand, der er tribunen ved bænkene, skal nu laves om til en mere eksklusiv tribune.
Andy Mitten fra The Athletic har taget en snak med et par af de fans, der bliver rykket rundt, fordi de ikke længere kan betale prisen for pladserne bag Amorim og Co.
”Jeg kan godt forstå det”
Alex har siddet på samme plads lige bag Uniteds bænk siden ’94. Hans far siden ’74. En plads, der hører til familien.
Selvom Alex har mange gode historier fra pladsen, bl.a. da Arsene Wenger ikke kunne finde rundt på stadion og endte på tribunen, så forstår han godt beslutningen.
– Jeg er ikke enig i beslutningen, men jeg forstår den godt. Jeg er egentlig overrasket over, at det ikke er sket før. Hvor mange eksklusive pladser har de til gengæld brug for?
Alex’ far er mere irriteret over ændringen, da alderen og skavankerne kræver mere af ham.
– Min far er mere irriteret. Lige nu skal han ikke gå så mange skridt opad for at komme til pladsen. Det er vigtigt for ham. Vi ved ikke, hvor vi bliver rykket hen, men får svar om et par uger.
Generelt føler Alex for de ældre herrer på stadion, der nu bliver forceret væk.
– Der er en masse langvarige fans, der bliver forceret væk fra de pladser, de før har kunnet købe for 26 pund. Nu kan klubben sælge dem for 226 pund. Det bliver enden for mange, frygter jeg.
”De bliver tage fra vores hænder”
Eric har siddet samme sted siden 99/00-sæsonen. Ca. 15 rækker over bænkene. En plads, han aldrig troede han skulle af med, bliver nu taget fra ham.
– Jeg ser ikke på det som en ekstraordinær plads. Jeg ser det som min – en fantastisk plads. Jeg havde aldrig troet, jeg skulle af med den. Den bliver så taget ud af vores hænder.
Eric var rasende til at starte med, men loyaliteten overfor Manchester United er for stor. Han er livslang fan.
– Mit sæsonkort kostede 914 pund i år, og min fars omtrent det halve. Jeg kan godt leve med prisstigningen.
– Jeg håber virkelig, at vi kan sidde nogenlunde samme sted, som vi har gjort. Min far kan kun se ud af det ene øje, så det har været godt at sidde centralt.
Eric snakkede for nyligt med nogle Chelsea-fans omkring priserne for deres pladser på Stamford Bridge. Eric troede aldrig, at de priser ville nærme sig Manchester United. Kortfattet måtte Eric melde.
– Det har de.