United fik som fortjent mod City

Det fungerede simpelthen bare ikke i dag for Manchester United, da naboen Manchester City var på besøg på Old Trafford. På et mål ti minutter før tid fik…

Det fungerede simpelthen bare ikke i dag for Manchester United, da naboen Manchester City var på besøg på Old Trafford. På et mål ti minutter før tid fik City 1-1 (igen) på Old Trafford, og Andy Cole var endda millimeter fra at gøre det rigtigt onde i overtiden.

Kampen igennem spillede United for langsomt, for uopfindsomt og for upræcist. Fraværet af en Cristiano Ronaldo, der var hjemme i Portugal til faderens begravelse, var desværre alt for tydeligt, og det var kun Wayne Rooney, som i små glimt viste lidt af klassen. Man kan håbe på, at det er de netop overståede landskampe, som spiller deres puds, for ellers ser det skidt ud for den resterende del af sæsonen.

Paul Scholes var noget så sjældent som anfører, da Roy Keane og Ryan Giggs startede på bænken mens Gary Neville er skadet. At Rio Ferdinand ikke var anfører er lidt besynderligt, men har muligvis rod i stopperens manglende vilje til at skrive under på en ny kontrakt tidligere på året?

United mål faldt i tillægstiden i første halvleg, da Ruud van Nistelrooy nettede for fjerde gang i ligasæsonen, da Paul Scholes frisparksforsøg blev rettet af, af hollænderen, men David James fik i første omgang reddet på fantastisk vis. Returbolden faldt dog for fødderne af van Nistelrooy, som let kunne sende bolden i kassen til pauseføring.

Målet var omtrent det eneste højdepunkt i første halvleg, hvor Cole havde fået et gult kort for at forsøge at score med hånden.

Paul Scholes havde haft en mindre chance, hvor John O”Shea headede Gabriel Heinzes indlæg på tværs af feltet ind til Scholes, som måtte tilbage i banen og hændte bolden og derefter ikke fik ordentligt ramt på dem da han vendte sig og skød.

I anden halvleg stod Ji-Sung Park for Uniteds største chance, da han inde i feltet modtog en genial aflevering fra Wayne Rooney, der havde modtaget bolden lige på fra Scholes. Park valgte dog en blanding mellem en aflevering til Scholes og et skud på mål – og symptomatisk for kampen, så var resultatet ingen af delene, men et målspark til City.

City, som hidtil i kampen ikke havde haft nogen reelle målchancer udover et par hjørnespark, bed fra sig efter noget klumpspil ti minutter før tid, da van der Sar redede et forsøg fra Cole, men smed den ud til Darius Vassells, som via Joey Barton skød bolden imellem Rio Ferdinands ben og i mål.

Sir Alex Ferguson må takke van der Sar for, at han ikke bed det sidste af neglespidserne i morges, da han med det decideret yderste af handskerne fik pareret et kanonskud fra Cole fra kanten af det lille felt. Chancen var opstået efter, at Gabriel Heinze for gud ved hvilken gang havde buset på sin direkte modstander, som dermed gik forbi argentineren op ad fløjen for tredje-fjerde gang i kampen.

van der Sar fik heldigvis viftet bolden kort over mål, så United i det mindste kunne tage ét point med ud fra Old Trafford. Ét point som i det mindste var fortjent, og det havde tre point også været, da City var ringere end storebroderen – det ændrer dog ikke på, at storebroderen United langt fra spillede op til niveau.

Kun Edwin van der Sar, Alan Smith og Wayne Rooney kan være tilfredse med deres præstation, mens Darren Fletcher, John O”Shea og til dels Ruud van Nistelrooy kan være deres præstationer bekendt.

Karakterer:

Edwin van der Sar: 9
Fantastisk redning til sidst. Lige nøjagtig derfor, Ferguson købte en “gammel mand”. Kunne ikke gøre noget ved målet.

John O”Shea: 7
Udmærket. Forsvarede som han skulle og var også med fremme af og til. Lavede ingen graverende fejl.

Mikaël Silvestre: 6
Lavede en kæmpefejl, da han upresset som bagerste mand skød bolden hen til en City-spiller. Ellers ok kamp, hvor han dog ikke blev sat på de største prøver. Viste god fight i en periode i første halvleg, da han lavede to glidende tacklinger i træk og vandt bolden.

Rio Ferdinand: 7
Stabil. Viste godt overblik i perioder og lavede ingen fejl. Havde godt styr på Vassell.

Gabriel Heinze: 4
En utraditionel ringe præstation af argentineren. Han busede for meget på sin direkte modstander, hvilket betød, at han tit rendte fra Heinze.

Alan Smith: 8
Klarede det overraskende godt på den defensive midtbane. Fightede godt, til tider for meget da han lavede lige rigeligt med frispark.

Darren Fletcher: 7
God første halvleg med god boldfordeling og var meget bevægelig. Spillede helt centralt og klarede det godt på den smalle plads. I anden halvleg faldt han dog en smule ud af kampen indtil han blev udskiftet til fordel for Roy Keane.

Paul Scholes: 6
Ikke synlig nok i dag. Som sædvanlig god boldfordeling, men skaber for lidt. En del af ansvaret for de få skabte chancer må ligge på hans skuldre.

Ji-Sung Park: 4
Ikke nogen fornem præstation af koreaneren. For usynlig. Kom dog godt frem til at par chancer, men misbrugte dem i stor stil.

Wayne Rooney: 7
Godt ting her og der. Faldt i bolden to gange efter gode driblinger, hvilket var synd. Ikke nogen trussel mod mål selv, men skabte en god chance til Park og var med i det meste generelt.

Ruud van Nistelrooy: 7
Scorede et mål, hvor han var kvik. Ellers en lidt usynlig kamp. Det må trække fra, at han fik et gult kort for at tage fat i David James” arm da han kastede ud.

Roy Keane: Uden for bedømmelse
Fik kun ti minutter på banen og nåede derfor ikke at gøre et ordentligt indtryk.

Ryan Giggs: Uden for bedømmelse
Giggs fik kun fem minutter på banen og er derfor ligesom Keane uden for bedømmelse.

Kieran Richardson: Uden for bedømmelse
Fik kun få minutter i stedet for Smith, men noget alligevel at gøre sig uheldigt bemærket ved at sparke Uniteds sidste chance – et hjørnespark han selv havde fremtrukket – i sidenettet.

📝 Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.


Forrige artikel

Dagens startopstilling

Næste artikel

Ronaldo ventes ude mod Villareal

ANNONCE