Carlos Tevez” kontroversielle lejeaftale udløber til sommer, og det har fået de røde lamper til at blinke hos andre storklubber.
Real Madrid vil gerne have fat i den lille argentiner, men i Manchester United er man ikke nervøs for den spanske kongeklubs indblanden. Tevez vælger United.
“Jeg behøver ikke sige noget til Carlos. Han ved, hvor han står og hvordan vi har behandlet ham indtil videre. Han har været en fremragende spiller for os og ikke en, som vi ønsker at miste. Jeg er ganske sikker på, at han bliver her,” siger Ferguson.
Den skotske manager er så ivrig efter at se Tevez signere en permanent kontrakt, at han har skubbet lidt i tidsplanen. United forhandler nu med Tevez.
“Vi har ingen specifik deadline, men vores oprindelige plan om at købe ham til sommer er blevet fremskyndet. Vi har forhandlet i et stykke tid, og forhåbentlig er det snart på plads. Vi er forud for tidsplanen,” lyder det fra Ferguson.