United fyrer sekretær

Malcolm Glazers har sat Manchester Uniteds økonomi i en stram snor som følge af den gældsætning, som han gennemførte da han købte klubben. Og selvom…

Malcolm Glazers har sat Manchester Uniteds økonomi i en stram snor som følge af den gældsætning, som han gennemførte da han købte klubben.

Og selvom direktør David Gill dagen efter overtagelsen beroligede de op imod 500 ansatte at der ingen nedskæringer ville ske som følge af overtagelsen, så blev det for få uger siden alligevel meddelt at 25 stillinger skulle skæres væk i slutningen af denne måned.

Nedskæringerne skete endda få uger efter at Rio Ferdinand var blevet tildelt en klækkelig lønforhøjelse fra over 800.000 kroner om ugen til nu at tjene over 1 mio. kroner hver uge.

Den mest profilerede fyring som sker blandt de 25 jobs er at finde helt oppe i Manchester Uniteds ledelse.
Her er klubsekretær David Beswitherick blevet skåret væk.

Beswitherick stod for kontakten mellem klubben og børsen og behandlede dermed alle meddelser til aktionærerne, men Glazer nu har taget klubben fra børsen, så behøver amerikaneren ikke at udgive detaljer om klubbens udvikling mere.
Heldigt nok for Beswitherick, så kan han nyde stor respekt i den engelske børsverden, hvorfor et nyt job ikke burde blive det sværeste at finde, skriver Manchester Evening News.

Beswithericks job vil alene kunne spare ca. en halv million kroner hvert år.

Forrige artikel

Ferguson: Fin modtagelse venter Cole

Næste artikel

MUSCSB inviterer til supportertræf i København

ANNONCE