I de seneste dage har der verseret rygter om, at Manchester United var ude efter den talentfulde højrekantspiller.
Ifølge visse forlydender har United endda “bortført” Ljajic, der i de seneste dage har spillet kvalifikation i U19-EM i Nordirland med stor succes. Men United havde aftalerne i orden, da man fragtede Ljajic fra Nordirland til Manchester.
“Det er ikke sandt, at Ljajic tog til Manchester uden vores tilladelse. Vi har været i kontakt med United længe, og når Ljajic så alligevel var i Nordirland, er det kun naturligt at han tager opholdet i Manchester nu,” siger Partizan Beograds klubsekretær Darko Guber til Nogomet.
Partizan Beograd udtrykker samtidig håb om, at Ljajics prøvespil på Carrington kun er første skridt på vejen mod et mere omfattende samarbejde de to klubber imellem.