United henter belgisk talent

Alt tyder på, at Ritchie de Laet får en landsmand som ny holdkammerat i Manchester United. Ifølge nieuwsblad.be skulle 18-årige Marnick Vermijl være…

Alt tyder på, at Ritchie de Laet får en landsmand som ny holdkammerat i Manchester United. Ifølge nieuwsblad.be skulle 18-årige Marnick Vermijl være hentet som nyt blod til reserveholdet, hvor han tiltræder på en tre-årig kontrakt. Han forlader dermed Standard Liege.

Marnick Vermijl beskrives som en fysisk stærk back, der både kan bruge både højre og venstre ben. Det belgiske talent er eftersigende blevet overvåget af United gennem lang tid, hvor både Sir Alex Ferguson og reserveholdstræner, Ole Gunnar Solskjaer, har været imponeret over hans præstationer.

Skiftet har dog ikke været helt problemfrit for den unge belgier. Hans klub, Standard Liege, holdt ham uden for truppen og træningen, efter de erfarede, at der blev ført samtaler med Manchester United.

United nøjes med at slippe et beløb på 200.000 pund, som kompensation til Standard Liege. Det er endnu uvist, hvornår Verijl tiltræder i klubben.

Forrige artikel

Ingen overpris til Glazers

Næste artikel

Dagens opstilling

ANNONCE