United henter Tom Huddlestone som træner til akademiet

Den tidligere Premier League-spiller Tom Huddlestone bliver spillende træner hos akademiet.

Manchestester United er på jagt efter forstærkninger til midtbanen.

Tirsdag bekræfter klubben på sin hjemmeside, at man har hentet den tidligere engelske landsholdsspiller Tom Huddlestone til klubben.

Transferen er dog ikke direkte tiltænkt til førsteholdet.

Den tidligere Tottenham-spiller hentes ind til en rolle på U23-holdet, hvor han både skal spille med og træne de unge spillere.

Tom Huddlestone spillede syv sæsoner i Totttenham i perioden 2006-2013. Han har noteret sig for fire kampe på det engelske landshold.

United har tidligere haft den forhenværende Premier League-spiller Paul McShane i samme rolle. Den irske forsvarsspiller stoppede sin karriere efter sidste sæson.

Udover Huddlestone tilføjer de røde djævle yderligere David Hughes, Matt Walker og Curtis Quinn. De skal arbejde med talentudvikling og analyser i klubbens akademi.

Forrige artikel
Alex Telles

Medier: Telles tæt på Sevilla

Næste artikel

Henderson kritiserer United for løftebrud

ANNONCE