United i stærk arbejdssejr

Nani, Anderson og Rio Ferdinand var ikke at finde i startopstillingen. Det var Chris Smalling og Ashley Young heller ikke, men de kunne give skylden til…

Nani, Anderson og Rio Ferdinand var ikke at finde i startopstillingen. Det var Chris Smalling og Ashley Young heller ikke, men de kunne give skylden til de skader, som de har samlet op i løbet af ugen. Sir Alex Ferguson havde altså, som lovet, roteret godt og grundigt i forhold til det mandskab, som blev rundbarberet mod Manchester City.

Kampen var kun to minutter gammel før begge hold havde spillet sig til en god mulighed. Først var det Seamus Coleman, der brød igennem til en chance, før Danny Welbeck satte Ji-Sung Park op til en afslutning. Både David de Gea og Tim Howard klarede dog.

Kampen bølgede forsat frem og tilbage, og begge mandskaber havde held med at bryde igennem. Manchester United fandt dog nettet først. Det skete da Patrice Evra fik plads på venstrekanten til at slå et perfekt indlæg ind i fødderne på Javier Hernandez, der bare skulle sætte indersiden på. 1-0 til gæsterne.

Efter 35 minutters spil var hjemmeholdet kommet længere og længere frem på banen, og det resulterede i to scoringsmuligheder. Først kunne Leon Osman ikke udplacere David de Gea, men selvom Jack Rodwell kunne få sekunder efter, så kunne han til gengæld ikke ramme inden for målrammen.

David de Gea kunne intet stille op, da frisparksspecialisten Leighton Baines fik en gylden mulighed efter 40 minutters spil. Et frispark lige uden for feltet er kræs for venstrebacken, der havde udlignet, hvis ikke overliggeren var kommet i vejen.

Det brændte på i Uniteds ende før pausefløjtet, men Louis Saha kunne ikke få den forbi David de Gea i to omgange. Spanieren havde en travl første halvleg, men viste sikre hænder.

Mange Manchester United-fans var meget glade for at se Tom Cleverley tilbage på banen, men det holdte kun en times tid, før han måtte gå ud i bytte med Nani. Forhåbentlig var det ikke slemt med Cleverley, men Ferguson turde naturligvis ikke tage nogen chancer.

Manchester United var gået en del tilbage på banen efter scoringen, hvilket gav Everton mere boldbesiddelse. Men Danny Welbeck var tæt på at øge føringen på et kontrastød, da han tog den flot ned og bankede den mod æsken. Tim Howard kom dog imellem.

Everton kom igennem til en håndfuld chancer mod kampens slutning, men det blev aldrig rigtig farligt, så Javier Hernandez’ tidlige scoring holdte hjem.

Forrige artikel

United fik ønskelodtrækning

Næste artikel

Cleverley er klar – Young og Smalling er ude

ANNONCE