United ignorerer Liverpools racismesag

Manchester Uniteds assistenttræner Mike Phelan bekræfter at klubben ikke vil lade sig påvirke af Liverpools verserende racismesag, som kostede deres…

Manchester Uniteds assistenttræner Mike Phelan bekræfter at klubben ikke vil lade sig påvirke af Liverpools verserende racismesag, som kostede deres angriber Luis Suarez karantæne.

Det var netop Patrice Evra, der var offer for Luis Suarez”s racistiske angreb under kampen i oktober, hvilket kostede den sydamerikanske angriber en karantæne på otte spilledage og sin klub alvorlig dårlig omtale.

Men selvom kampen på lørdag spilles på Anfield, så vil hverken Manchester United eller Patrice Evra lade sig påvirke af sagen.

“Patrice Evra er en Manchester United-fodboldspiller. Hvis han er frisk, så vil han være med i overvejelserne til at spille ligesom alle andre spillere,” sagde Mike Phelan onsdag aften til BBC Red Wednesday og forsøgte samtidig endnu en gang at lægge låg på sagen.

“Hvad der er sket er sket, og hvad der er blevet sagt er blevet sagt. Vi snakker om kampen nu, og jeg tror, det bliver en meget stor FA Cup-kamp,” sagde Phelan i radioprogrammet.

Manchester United har siden hændelsen i oktober måned bakket op om Patrice Evras anklage mod Suarez, men forholdt sig anonyme i sagen.

Forrige artikel

Pique: Stor forskel på Ferguson og Guardiola

Næste artikel

Nani måske alvorlig skadet

ANNONCE