United kunne have købt Luís Diaz, men ledelsen afviste Rangnicks ønske

Ralf Rangnick afslører på fredagens pressemøde, at han ville have haft flere spillere i januar – herunder Luis Diaz, der nu slår igennem for Liverpool – men hans ønske blev afvist af ledelsen.

At hente spillere i januarvinduet er ofte en gode idé. Det ved Manchester United bedre end mange andre, da det var i dette vindue, man hentede spillere som Nemanja Vidic, Patrice Evra, Bruno Fernandes, Juan Mata og mange flere.

Men ledelsen valgte i januar, at man ikke var interesseret i at hente spillere til klubben i januar. Det fortalte Ralf Rangnick på fredagens pressemøde.

– De (ledelsen, red.) mente ikke, at der var nogle spillere, der var relevante at hente ind, fortalte han.

Det var så ikke noget, Rangnick var enig i, da han blev spurgt ind til, hvorvidt han selv syntes, der var spillere på markedet, der var interessante.

– Der var et par stykker. Luis Diaz, som nu spiller i Liverpool, Julian Alvarez, som snart spiller i Manchester City og Dusan Vlahovic som dengang spillede i Fiorentina. Og det er bare tre af dem, jeg lige kan komme i tanke om.

Handlede det om pengene?

– Det ved jeg ikke. Jeg fik bare af vide, at svaret var nej.

I anledningen af Rangnicks udtalelser har medierne tæt på klubben fortalt lidt om, hvordan forholdet mellem Rangnick og ledelsen var i januar, og hvorfor, den midlertidige manager ikke måtte købe en spiller.

Rangnick skulle, efter at have fået et nej fra ledelsen, have påpeget, at City, Liverpool og Juventus lavede handler i vinduet, som hjalp holdet. Det gav ledelsen ham ret i sidenhen.

Manchester United havde ingen intention om at styrke et ellers decimeret mandskab i januar, selvom Rangnick mente, at tabet af Mason Greenwood var vitalt og skulle erstattes.

Her ville Rangnick sent på vinduet hente en ny angriber, da der kun var Ronaldo og Cavani tilbage – med sidstnævnte i tvivlsom tilstand – men han fik et klart nej, selvom ledelsen tidligere har haft en historik med at hente en angriber ind på deadline day (et godt eksempel kunne være Odion Ighalo).

– Jeg mener stadig, at vi skulle have forsøgt at hente en spiller på de 48 timer. Bestyrelsen har i mellemtiden også talt med talentspejderne samtidig med mig. Det ville have været kort varsel, men 48 timer er 48 timer. Det kunne i det mindste have været værd at prøve og diskutere det internt. Det blev ikke gjort, sagde Rangnick.

Generelt skulle Manchester United være imod januartransfers, og man gør det helst kun, hvis et sommeremne bliver “ekstraordinært tilgængeligt”. Derudover følte ledelsen ikke, at man ville lade Rangnick hente en spiller ind, som en fremtidig manager ikke ville synes om.

Forrige artikel
Anthony Elanga jubler efter sin 4-2-scoring på Elland Road

Elanga er klar til næste skridt

Næste artikel
Cristiano Ronaldo scorer mod Brighton

Optakt: United gæster mågerne på sydkysten

ANNONCE