Mange af de sædvanlige ansigter manglede, da Manchester United mandag morgen satte kursen mod Bursaspor for at spille Champions League.
Mens Rio Ferdinand bare bliver sparet, så står det mere alvorligt til med folk som Anderson, Federico og Jonny Evans.
Trioen er sammen med Darron Gibson nemlig blevet ofre for en virus, som i øjeblikket dræner Uniteds trup, og derfor må de følge tirsdagens Champions League-opgør sengeliggende.
United mangler også folk som Wayne Rooney, Michael Owen og Ryan Giggs i Tyrkiet, hvorfor truppen kun indeholder to angribere.