United øger interesse i Wanyama

Celtics kenyanske midtbaneprofil kan snart kalde sig Manchester United-spiller, hvis man skal tro de seneste transferrygter.

The Daily Mail skriver i dag, at Sir Alex Fergusons bror og altid pålidelige kilde, Martin, var til stede på Celtic Park, da et fremragende hovedstødsmål af Victor Wanyama var med til at sikre en vigtig Champions League-hjemmesejr over mægtige FC Barcelona.

Martin Ferguson var placeret på lægterne for at kigge kenyaneren i sømmene, og den rapport talentspejderen har afleveret på Fergies kontor er tilsyneladende så insisterende, at Manchester United er klar til at intensivere deres interesse i den 21-årige defensive jernmand.

Celtic hentede Wanyama i Germinal Beeschot for under én million pund for bare et år siden, men træneren, Neil Lennon, mener allerede, at hans nuværende værdi ligger på omkring 25 millioner engelske pund. Avisen skriver, at United vil starte deres udspil med omkring 12 millioner.

Forrige artikel

Nani går glip af to kampe

Næste artikel

Fergie sætter mål for United-duo

ANNONCE