United offentliggør ny samarbejdspartner

Apollo Tyres er nu officiel partner med Manchester United, og er klubbens dækpartner i Storbritannien og Indien.

Mens andre klubber har travlt med at være aktive på transfermarkedet, har United gang i den på kontorgangene, hvor der fortsat er rift om at blive samarbejdspartner med klubben.

I dag offentliggjorde United en 3-årig aftale med Apollo Tyres, som altså de næste år er klubbens officielle dækpartner i Storbritannien og Indien. Giggs, Ferdinand og Evans var med ved præsentationen af samarbejdet i dag.

Uniteds komercielle direktør Richard Arnold var naturligvis en glad mand, da aftalen i dag blev præsenteret.

– Apollo Tyres er en ledende spiller på dækmarkedet, og den måde selskabet har vokset og udviklet sig på er attraktiv for klubben. Med en fanbase tæt på 46 millioner i Storbritannien og Indien, vil vi kunne give hinanden en masse. Og aftalen vil også betyde, at vi fortsat kan investere i ungdommen, og i de ting vi gør i lokalsamfundene, siger Richard Arnold.

Også hos Apollo Tyres er der glæde over den nye aftale.

– Det er en fremragende aftale for os, og viser at vi satser globalt som firma. Det er meget få sportsklubber der har en profil og kan skabe global opmærksomhed som netop Manchester United kan, siger Onkar Kanwar der er formand for Apollo Tyres.

Forrige artikel

United henter talent i City

Næste artikel

Blog: Hvorfor Rooney helst skal væk, men ikke skal sælges

ANNONCE