United sejr på The valley

Det blev lørdag eftermiddag til en fortjent 3-1 sejr til United over Charlton. United var klart det bedst spillende hold, men det kunne have været gået…

Det blev lørdag eftermiddag til en fortjent 3-1 sejr til United over Charlton. United var klart det bedst spillende hold, men det kunne have været gået grueligt galt. Igen tog United forsvarets sig en ordentlig slapper, og det frembragte flere store muligheder til Charlton, men igen var Van der Sar hvor han skulle være og reddede atter sit forsvar.

Kampen blev startet forrygende af United, noget af det bedste og mest flydende spil vi har set i denne sæson. Charlton var klar på hælene. Og allerede efter ni minutter havde Ruud en stor mulighed, han tæmmer perfekt Rooney’s flotte frispilning og sætter Andersen fikst af blot for at se sit forsøg reddet på stregen. Kort for inden havde Rooney ligeledes muligheden for at passere Andersen, men hans forsøg fra nært hold blev nemt afværget.

Det eneste Van der Sar skulle bekymre sig om var at lytte til Keano, Keano….tilråbene fra fansene bag målet. Og otte minutter før tid fik United så sin belønning i form af en flot og sjælden Smith scoring, i en periode hvor Charlton ellers var ved at få fodfæste. Igen var Rooney manden arktikten bag oplægget, han sætter turboen på og kommer flot ind i feltet hos Charlton, men indlægget ligger desværre bag angriberne, men halvliggende formår Fletcher at sende bolden tilbage til Smith som flot og hårdt sender bolden ind bag Andersen.

Alt var under kontrol i 2. halvleg. Troede man. Lige indtil Ambrose dukkede op i det 65. minut, ud af den blå luft og passerede Van der Sar med et flot langskud. Op til målet var et par United spillere faldet over hinanden – og givet plads til den flotte afslutning.

Heldigvis kom United hurtigt tilbage. Bare fem minutter senere var tilskuerne på The Valley vidne til et klassemål. Igen, igen er det Rooney der sætter skub i United angrebet. Den iltre scouser sætter et par mand af i et raid ind imod Chalrtons felt, alle forventer et skud på mål fra Rooney, men han vil det anderledes. Med et maskeret ’chip’ med ydersiden spiller han bolden i brysthøjde til Ruud, som elegant tæmmer med brystet og vender en halv omgang hvorefter han flugter med ekstrem power op i krydset. Smukt.

Nistelrooy afgjorde 5 minutter før tid kampen, med hans første mål uden for feltet for United!!! Så har man set det!

Forrige artikel

Har du meldt dig til?

Næste artikel

Er det Fergusons sidste sæson?

ANNONCE