United sikrede sig videre avancement

Manchester United stillede som ventet med et hold fyldt med reserver, men Ferguson havde alligevel en overraskelse i ærmet, da han selv valgte at tage til…

Manchester United stillede som ventet med et hold fyldt med reserver, men Ferguson havde alligevel en overraskelse i ærmet, da han selv valgte at tage til Mestalla og se Uniteds Champions League-modstander Valencia spille 1-1 mod Atletico Madrid.

Kampen svingede frem og tilbage i starten, men der var ikke mange chancer at snakke højt om før hjemmeholdet bragte sig foran på et smukt langskud.

Scunthorpe ville ikke give op uden kamp, men gæsterne var for stærke, og udligningen kunne være faldet flere gange før Gibson endelig fandt vejen til nettet. Smalling slog en løftet bold i dybden som Gibson kunne løbe op, og lobbe over målmanden til 1-1.

Smalling scorede selv til 2-1, efter en frispakssituation endte med et indlæg fra Park, som centerforsvareren kunne dreje ind. Dermed har Smalling scoret og lagt op til mål for første gang i United-trøjen.

Owen gjorde det til 3-1, da United var hurtige i omstillingsspillet og Macheda sendte angriberen fri alene med målmanden. Her var Owen sikker, og udplacerede keeperen let.

Park ville også på måltavlen, og det kom han så da et hjørnespark fra Anderson endte i fødderne på Park, der klaskede læderet i netmaskerne.

Det blev også 5-1 på mål af Owen, da hans målnæse ikke fejlede ham i, at stå på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Bebe kom ind med et kvarter igen, og gjorde dermed sin entre på førsteholdet. Portugiseren gjorde et udmærket indtryk me enkelte gode aktioner.

Hjemmeholdet reducerede til 5-2 til slut, men det var selvfølgelig for sent, og det blev endestation for miniputterne.

Manchester United går videre til næste runde af Carling Cuppen, og det er mere end Manchester City, Chelsea, Everton, Tottenham og Liverpool kan prale med.

Forrige artikel

Dagens opstilling

Næste artikel

Phelan forsvarer Fergie

ANNONCE