Fem United-fans blev forud for onsdagens Champions League-kamp mellem Roma og Manchester United i Rom stukket ned af Roma-hooligans. I alt ni United-fans måtte en tur på hospitalet for at modtage behandling efter voldelige overfald.
United-officials havde ellers forud for kampen arbejdet hårdt på at sikre, at kampen blev afviklet i fred og fordragelighed i modsætning til mødet mellem de to klubber tilbage i april, men indsatsen kunne altså ikke forhindre nye voldsepisoder.
“Som klub er vi skuffede over, at dette er sket, da vi arbejdede ekstremt hårdt sammen med de relevante myndigheder i bestræbelserne på at undgå sådanne omstændigheder,” udtaler en United-talsmand ifølge Manchester Evening News.
Ifølge de italienske myndigheder er ofrene for knivstikkerierne uden for livsfare, hvilket bekræftes af Uniteds talsmand:
“Selvfølgelig er vi bekymrede for ofrenes ve og vel, og vi er lettede over at høre, at skaderne – ifølge myndighederne – er “lette.”