United taber 1-0 efter stort drop fra De Gea

Manchester United led deres andet 1-0 nederlag i streg. David de Gea blev den store skurk, efter et stort drop ved kampens eneste scoring.

Manchester United tog i aftes til London Stadium, hvor de mødte West Ham. United skulle forsøge at holde fast i deres top-4-placering, mens West Ham kæmpede for at sikre sig endnu en sæson i Premier League.

Manchester Uniteds startopstilling så Wout Weghorst og Tyrell Malacia tilbage fra start, mens Luke Shaw beholdt sin plads i midterforsvaret sammen med Victor Lindelof.

United startede opgøret bedst med flere gode chance. Heriblandt et skud på stolpen fra Rashford, som så giftig ud fra begyndelsen. Den gode start varede dog ikke længe, da Said Benrahma scorede til 1-0 efter 27′ minutter. Målet kom efter et stort drop fra David de Gea. United lykkedes ikke med at slå tilbage i de første 45. Første halvleg ender 1-0.

Erik ten Hag forsøgte med ændringer i anden halvleg, da Anthony Martial kom ind i stedet for Weghorst. Det gjorde dog ikke den store forskel, da anden halvleg ender målløst. West Ham tager en vigtig sejr, mens United taber 1-0 for anden Premier League-kamp i streg.

Resultat:

West Ham 1 – 0 Manchester United

Målscorere:

Said Benrahma 1 – 0 (27’)

 

 

2 kommentarer
  1. Rystende svagt igen….

    Vi har intet at gøre i Champions League med det hold, det vil være en stor pinlig omgang.

    Jeg frygter en massiv ydmygelse i FA Cup finalen..

    GGMU

  2. Med det hold vi har nu, nej der er vi da ikke CL-materiale, men det hold vi havde for ca. 7 kampe siden, der slog Barcelona ud, vandt pokalen og bare kørte derudaf, jo da!

    Men men der er altså lige nogle parametre vi skal have med i vores overvejelser omkring det her hold:
    1. Lang sæson, med smal, kvalificeret trup, og uden angribere – det sætter spor til sidst
    2. Skader på et rigtigt træls tidspunkt
    3. Der er altså rigtig gode øjeblikke i år, udover Barcelonakampen og pokalen:
    – Sejr, og clean sheet over Aston Villa, som virkelig var godt kørende og havde scoret i 19 kampe i træk.
    – Rashford har vist hvad han kan, og ham kan vi bygge videre på. Ligeledes bliver Martinez og Casemiro klassespillere for os.
    – DDG har flest clean sheets af alle målmænd i PL.
    – Vi har scoret i 48 kampe ud af 56 kampe over hele sæsonen, det er sgu egentlig ret godt, uden en rigtig angriber.
    – ETH var, allerede i januar, den manager, som hurtigst fik 20 sejre (i 27 kampe) af alle Manchester uniteds tidligere managere, og samtidig havde han så allerede ligeså mange sejre, som United fik i sæsonen før!
    – Kun 5 hold i ligaen har lukket færre mål ind, end os, og de tre af dem er placeret over os.
    – Vi har slået City, Liverpool og Arsenal i år i ligaen. ( jo jo vi har også fået klø, men stadigvæk!)
    – Vi ligger nr 4. indtil Liverpool overhaler os! – 9 point mere og den er hjemme. Kampe mod Wolves, Bournemouth, Fulham, som alle er stort set sikre på at overleve, og ofte går de hold i står, efter en lang hår sæson, når nedrykningen er på afstand. Chelsea kan vi sagtens slå på hjemmebane. 3 hjemmebanekampe tilbage, hvor vi altså har 12 sejre, 3 uafgjorte og kun ét nederlag og en målscore på 28-8 – bum bum det er sgu flot.
    4. Transfermarkedet starter lige om lidt.
    5. Pre-season, hvor der kan arbejdes med alt det som ikke har fungeret, med nye og gamle spillere…

    Ja det er op ad bakke lige nu, og ja måske misser vi top-4 og CL, men det har altså været en af de bedste sæsoner længe!

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Forever a babe - Tak for alt, Tom!

Næste artikel

Karakterbogen: De Gea-drop kostede dyrt

ANNONCE