United videre i Champions League

Dermed er Manchester United videre fra gruppespillet i Champions League. Om de avancerer som nummer ét eller to, bliver dog først afgjort i næste runde….

Dermed er Manchester United videre fra gruppespillet i Champions League. Om de avancerer som nummer ét eller to, bliver dog først afgjort i næste runde.

Selve kampen var en remis af de to holds seneste møder, hvor det ligeledes er blevet 0-0. Dermed har United og Villareal spillet mod hinanden i over 360 minutter uden en scoring. Det ene point var nok til at sende United videre, med følgeskab af Villarreal, mens det imponerende comeback af AaB, der hjemme slog Celtic 2-1, sender nordjyderne videre til UEFA Cuppen. Inden da skal de et smut forbi Old Trafford, hvor førstepladsen i gruppen formentlig vi blive afsat til værterne.

Netop som alle de andre indbyrdes kampe var der tale om et meget lige opgør fra start til slut. Tidligt i kampen stillede begge hold sig lidt passive, for at se hvad modparten ville, men hurtigt blev hestene sluppet løs, hvilket resulterede i flere åbne chancer i begge ender.

Vikarierende United-målmand Tomasz Kuszczak havde ikke den vanskeligste arbejdsdag, men viste sig fra sin gode side, med solide indgreb på forsøg fra Santi Cazorla og Marcos Senna. En mere travl aften havde Villarreal-keeperen Diego López, der om nogen fortjener titlen som man-of-the-match. Spanieren gav ingen returbolde på ellers kraftfulde forsøg fra Wayne Rooney, Anderson, Darren Fletcher og Cristiano Ronaldo.

Netop Ronaldo fik igen en hovedrolle i kampen, da han medvirkede i kampens nøglesituationer. Portugiseren kom tættest på en scoring, da han i starten af anden halvleg bankede Rooneys nedtæmning mod kassen, der tvang den velspillende Diego López ud i fuld længe, hvilket netop var nok til, at puffe kuglen op på overliggeren. I sidste kamp blev Ronaldo udskiftet grundet en meget hård behandling på Villa Park, der næsten påtvang ham en skade, og samme tur skulle han få på El Madrigal. Cristiano Ronaldo gik efter 82. minutters spil i jorden, og tog sig til knæet i smerter. Joan Capdevila stod for svinestregen, og fik direkte rødt kort oven på handlingen.

Manchester United og Villarreal tilslutter sig dermed Olympique Lyon, Bayern München, Arsenal, FC Porto, Juventus og Real Madrid der også spillede sig vej til de sidste 16.

Forrige artikel

Aftenens opstilling

Næste artikel

Pellegrini: Vi gik ikke efter Ronaldo

ANNONCE