Uniteds krise forværres

Manchester United skal spejde meget langt for at finde en forsvarer med reel kompetence til at spille i midterforsvaret i øjeblikket. Samtlige centrale…

Manchester United skal spejde meget langt for at finde en forsvarer med reel kompetence til at spille i midterforsvaret i øjeblikket.

Samtlige centrale forsvarsspillere i førsteholdstruppen er ude til kampen mod Wolfsburg, og på dagens pressemøde i Tyskland kom endnu en dårlig nyhed. Hverken John O”Shea eller Jonny Evans står til rådighed i december.

“Der er intet godt nyt omkring de skadede spillere. Vi har ladet en masse spillere blive hjemme i Manchester, og vi må være meget varsomme med holdopstillingen i morgen. Vi ved ikke, hvornår Rio Ferdinand vender tilbage, men både Brown og Vidic har chance for at spille mod Villa. John O”Shea og Jonny Evans er færdige for i år,” lød det fra Fergie på pressemødet.

Samtidig kunne Sir Alex Ferguson oplyse, at Wayne Rooney og Dimitar Berbatov begge er blevet hjemme i Manchester som følge af småskader. De to stjerneangribere vurderes at være tvivlsomme til weekendens opgør mod Aston Villa.

Forrige artikel

Optakt: VfL Wolfsburg - Manchester United

Næste artikel

Også skader i angrebet

ANNONCE