Uniteds shopping begrænset

Cristiano Ronaldo blev sidste sommer solgt til Real Madrid for 80 millioner pund, men ikke mange klejner af rekordsummen blev ofret på Antonio Valencia,…

Cristiano Ronaldo blev sidste sommer solgt til Real Madrid for 80 millioner pund, men ikke mange klejner af rekordsummen blev ofret på Antonio Valencia, Michael Owen og Gabriel Obertan.

Det har fået mange United-fans til at sætte spørgsmålstegn ved, om pengene reelt eksisterer eller allerede er overgået til banken og gældsafbetaling. Men heller ikke til sommer planlægger United at gå offensivt til værks på markedet.

“Vi har ikke brug for at købe stort ind, da vi har en stærk trup med et begrænset behov for forbedringer. Vi ser selvfølgelig på spillere hele året rundt, og vi har noget i tankerne, men vi kommer ikke til at købe mange spillere,” siger Sir Alex til Inside United.

Manchester United har allerede foretaget det første sommerindkøb i skikkelse af Fulhams centerforsvarer Chris Smalling.

Forrige artikel

Vidic: Jeg bliver i United

Næste artikel

Cleverley alvorligt skadet

ANNONCE