Usain Bolt: Jeg kunne spille for United

Verdens hurtigste mand er så god til fodbold, at han kunne stille op for Manchester United. Det mener han i hvert fald selv.

Han er den måske største atletikstjerne og den hurtigste mand i verdenshistorien. Og så er han angiveligt en habil fodboldspiller. I hvert fald mener Usain Bolt selv, at han ville kunne begå sig hos Manchester United.

Bolt, der er en dedikeret United-fan, har tidligere luftet sit ønske om en prøvetræning i hjerteklubben og forsøgte for et par år siden at overtale Sir Alex Ferguson til at give ham chancen for at vise sit værd. I et interview med MUTV fastholder Bolt, at han godt kan være med.

– I mit hoved synes jeg, at jeg burde få en prøvetræning og se, om de ville sige “Okay, kom ind (på holdet, red.)”, eller om de ville sige “Nej, du er ikke god nok.” Jeg tror, jeg ville være ret god, for jeg er i form, jeg er hurtig, jeg kan kontrollere bolden, og jeg forstår hele spillet, siger Usain Bolt, der er klar til at skrive under på en lang kontrakt, hvis han får muligheden for det.

– Så jeg tror, at hvis jeg fik en prøvetræning, ville de sige “Ved du hvad, her er en kontrakt på fem år! Du er 30 år gammel, her er en femårig kontrakt. Lad os bare gøre det.”

 

Vil du på Old Trafford og opleve The Red Devils? Vi guider dig i de forskellige muligheder her

Forrige artikel

Young glæder sig til Watford-gensyn

Næste artikel

Flere ude med skader

ANNONCE