Valencias sæson kan være ovre

Manchester United mødte tirsdag aften de skotske mestre Rangers i den første kamp af Champions League-gruppespillet i denne sæson. Det blev en kamp, som…

Manchester United mødte tirsdag aften de skotske mestre Rangers i den første kamp af Champions League-gruppespillet i denne sæson. Det blev en kamp, som Antonio Valencia sent vil glemme.

I det 58. minut bliver Valencia tacklet i et løb på højrekanten og brækker anklen på den venstre fod.
Tacklingen så for de fleste fair ud på tv-skærmen, men da både United- og Rangers-spillere straks efter tacklingen vender sig mod bænken for at få fysioterapeuterne på banen med det samme, gik alvoren for alvor op for hele Old Trafford.

Sir Alex Ferguson har udtalt, at Valencia i dag er blevet opereret og kan være ude i resten sæsonen.

Hans knogle stak ud
Kirk Broadfoot var spilleren, der satte den umiddelbart harmløse tackling ind, da Valencia løb mod baglinjen, som det er set så mange gange før på Uniteds højrekant. På tv-billederne var det tydeligt, at Broadfoot følte sig utilpas ved situationen.

“Du ser de her ting ske på tv, og det er ikke godt at se det samme ske lige foran dig. Det er et grufuldt syn, og jeg håber, at han (Antonio Valencia, red.) hurtigt kommer tilbage på fodboldbanen igen,” sagde Kirk Broadfoot i følge fourfourtwo.com.

“Jeg er ikke sikker på, hvad der skete. Jeg gled bare og kiggede mig omkring og så, at hans knogle stak ud. Vi forsøgte at få fysioterapeuterne på banen hurtigt, fordi det ikke er noget rart syn.”

Forrige artikel

Smalling henrykt over Champions League-debut

Næste artikel

Queiroz: United ikke et emne

ANNONCE