Edwin van der Sar lægger handskerne på hylden til sommer. Det kan Manchester Uniteds målmandstræner Eric Steele fortælle til radioprogrammet BBC Red Wednesday.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Der har længe været spekulationer om, hvor længe den 40-årige hollænde kunne blive ved, men nu skulle det altså være sikkert. Efter denne sæson er det slut.
“Edwin van der Sar siger farvel i juni,” siger Steele til BBC.
Van der Sar har tidligere fortalt, at han ser frem til at tilbringe mere tid sammen med familien, når karrieren engang er ovre. En trænerrolle i Manchester United virker derfor ikke til at ligge i kortene lige med det samme.
Og når en ryger ud, skal en anden ind.
I hvert fald fortæller Eric Steele til BBC, at “De Røde Djævle” er begyndt at kigge efter en erstatning for hollænderen. Passer det, ser fremtiden for Anders Lindegaard ud til at blive som reservekeeper, mens det ser sort ud for Tomasz Kuszczak.