Van Gaal åbner for ”overraskelse”

Manchester United-bossen svarede en anelse gådefuldt på spørgsmålet om, hvorvidt der vil blive hentet en angriber til klubben, inden vinduet smækker i.

Memphis Depay agerede angrebspartner med Wayne Rooney i første halvleg, mens Adnan Januzaj gjorde det med James Wilson i anden halvleg i kampen mod Club America. Hvis det ikke i sig selv var et vink med en vognstang om, at vi mangler naturlige angribere, så gav Louis van Gaal det efter kampen.

Inden da fandt den kække hollænder dog tid til at stikke til verdenspressen.

– Vi har Rooney, som kan spille på den forreste position. Og nu har I (medierne, red.) skreget efter, at han skal spille deroppe, så jeg har lyttet, men med denne diskussion, kan jeg ikke finde ud af, hvad I vil have, lød det fra Louis van Gaal ifølge Manchester Evening News.

– Vi har også Hernandez og Wilson, og så kan det være, der kommer en overraskelse. Det er en proces. Jeg er ikke bekymret for den position på banen.

Selvom alt har tydet på, at Javier Hernandez ikke har en fremtid på Old Trafford, så stiller manageren nu døren på klem for den lille mexicaner.

– Han (Chicharito, red.) kan bevise sit værd, og nu hvor Robin van Persie og Radamel Falcao ikke er her, så bliver det lettere for ham at få chancen.

Chicharito støder til resten af truppen sammen med Marcos Rojo og Angel di Maria d. 25. juli.

Oplev Schweinsteiger, Depay, Rooney og co. LIVE på Old Trafford – Priser fra 3.295 kr (inklusiv fly, hotel og kampbillet)

Forrige artikel

LvG: De Gea og Valencia skadet – Fellaini sparet

Næste artikel

De Boer frygter Cillesen-bud

ANNONCE