Van Gaal er informeret om rivaliseringen

Ryan Giggs og resten af staben omkring United, har fortalt Louis van Gaal alt om rivaliseringen med Liverpool.

United brager i morgen sammen med Liverpool, i det der blandt mange regnes for årets kamp i Premier League. Selv om kampene mod City er store lokalopgør, slår intet kampene mod de røde fra Merseyside.

Men allerede i sommers mødte United og Liverpool hinanden, hvilket var første opgør mellem de to klubber for Louis van Gaal. Han fik dengang en grundig gennemgang af betydningen af disse kampe, blandt andet fra klubbens kok, som understregede at der bestemt ikke blot var tale om en træningskamp.

– På vores tur til USA fortalte alle dem fra min stab mig om rivaliseringen. Vi har en kok Mike Donnelly, og da jeg ikke vidste så meget om denne rivalisering, så fortalte han mig om det. Han er kæmpe United-fan, og jeg hører tingene med det samme fra ham, siger van Gaal.

Giggs med fantastisk oplæg

Louis van Gaal fortalte desuden på gårsdagens pressemøde, at Ryan Giggs har leveret en fantastisk præsentation af det kommende opgør. Den hollandske chef var meget tilfreds med sin assistents analyse, som også hele spillertruppen sad og lyttede ivrigt efter.

– Jeg har Ryan Giggs som min assistent, og han har præsenteret analysen af Liverpool på en helt forrygende måde. Jeg er meget tilfreds. Det var alt hvad der skal siges om kampen. Jeg kan ikke sige det hele, men det var fantastisk, sagde van Gaal.

Og få kender vel mere til rivaliseringen mellem United og Liverpool, end netop Ryan Giggs, der selv har været afgørende i mange af disse kampe som spiller. Forhåbentlig kan han nu som assistent for van Gaal give dette videre til spillerne i morgen.

Forrige artikel

Medie: Forsvars-trio kæmper for deres United-karriere

Næste artikel

Scholes frygter Citys nye akademi

ANNONCE