Van Gaal: Lingard har grebet chancen

Louis van Gaal var yderst imponeret over 22-årige Jesse Lingard, der med sin kølige afslutning blev dagens helt for Manchester United.

Med dagens 2-0-sejr over West Bromwich har Manchester United kæmpet sig på på 24 point efter 12 kampe i Premier League, et enkelt point bag Manchester City, Arsenal og Leicester. 

Mod et kompakt West Brom-hold, der formåede at pakke sig godt sammen i første halvleg, var det unge Jesse Lingard, der med en kølig afslutning i starten af anden halvleg, brød igennem muren – hvilket glæder Louis van Gaal.

– Den måde, Jesse afsluttede på, var bnemærkelsesværdig. I en af vores træninger denne uge havde han to lignende chancer, hvor han skød med det samme, og jeg fortalte ham, at det er bedre, hvis han tager en berøring, før han skyder, ligesom han gjorde i dag.

Giver altid spillerne chancen

– Jeg giver hver spiller en chance – altid. Når du er i min trup, vil du få en chance. Han greb den med begge hænder. 

Udover Lingards første Premier League-mål, gav van Gaal desuden debut til den blot 18-årige forsvarsspiller Cameron Borthwick-Jackson, der kom ind for Marcos Rojo med et kvarter igen. 

Næste gang “de røde djævle” skal i aktion, er 21. november, når de gæster oprykkerne fra Watford.

Vil du på Old Trafford og opleve The Red Devils? Vi guider dig i de forskellige muligheder her

Forrige artikel

Mata: Det perfekte resultat

Næste artikel

Pulis: Første mål var skuffende

ANNONCE